23948sdkhjf

- En rekonstruktion er ikke en konkurs

Frantz Longhi og konkurser har i den seneste tid hæftet mærkbart til hinanden

Og nu er et nyt selskab under Longhis ledelse blevet sendt mod randen af konkurs. Det skriver Århus Stiftstidende.  

Der er tale om energi- og rådgivningsselskabet Dansk Energi Management, som Frantz Longhi selv stiftede i 1986 - og det er også bagmanden selv, der har indledt en rekonstruktionsproces, fortæller han til mediet. 

En rekonstruktion er en proces, hvor man forsøger at redde en virksomhed, som er i risiko for at gå konkurs.

Og det er netop denne definition, som Frantz Longhi også hæfter sig ved, noterer han til Århus Stiftstidende.  

- En rekonstruktion er ikke en konkurs, men netop en rekonstruktion med det formål at køre virksomheden videre med en forstærket kapitalstruktur. Det forventer vi, er det, der vil ske, skriver han således i en mail til mediet. 

En gennemgang af Dansk Energi Managements regnskaber fra de seneste år viser, at selskabet var særligt hårdt ramt af coronapandemien.

I løbet af to år er egenkapitalen svundet ind med cirka 60 procent, og i det seneste regnskabsår tabte selskabet næsten fire millioner kroner på bundlinjen. 

22. marts skal Frantz Longhi til et retsmøde præsentere en plan for videreførelsen af Dansk Energi Management som en del af rekonstruktionsprocessen. 

Dansk Energi Management A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 4,0 7,2 8,1
Resultat af primær drift -4,8 0,7 1,4
Resultat før skat -5,0 0,6 1,8
Årets resultat -3,9 0,5 1,4
Balancestatus 26,8 28,6 27,8
Egenkapital 3,6 8,1 9,1
Antal ansatte 37 35 30
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurs rekonstruktion
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.631